Hvad er Pilates?
Pilates er en 100 år gammel bevægelsesform, som oprindeligt er opfundet af Joseph Pilates. Han studerede både østlige og vestlige motionsformer herunder også yoga, men fandt sin egen stil med den nu velkendte Pilates. I 1926 åbnede han sit træningscenter i New York i samme bygning, hvor flere danseskoler holdt til. Pilates er en træningsform, der ligesom yoga bruger åndedrættet bevidst i øvelserne. Det er en rolig og stille form for træning, som ikke stresser din krop.
Stærke holdningsmuskler
I Pilates træner du du især hofte, ryg og mave muskler, som er dine holdningsmuskler. Du arbejder også meget med stabilitet mellem for og bagside, og musklerne omkring dine skuldre. Når vi styrker vores muskler på denne måde, opbygger vi et stærkt muskel korset rundt om rygsøjlen. Det forbedrer vores holdning. Det kan også styrke en allerede skadet rygsøjle eller helt forebygge skader.
Færre skader
Mange oplever at pilates hjælper dem til en bedre holdning, samt færre smerter i skuldre og nakke. Mange føler også, at de efter en pilates time er dejlig rolige og afslappede. Selvom de har trænet. Det synes jeg er den helt store fordel ved Pilates. Du træner rent faktisk dine muskler, og bliver stærkere, men du får samtidig også mental ro. På nuværende tidspunkt bruger jeg ikke redskaber i min Pilates. Det er klassisk Pilates Matwork.