Menu Luk

OM MIG

KORT FORTALT:

Jeg er uddannet fra Helle Gotveds skole som gymnastik pædagog og massør og har Lone Sørensens eksamineret uddannelse i ansigtszoneterapi. Efterfølgende har jeg videreuddannet mig i Lone Sørensens Tibetansk Fodrefleksterapi uddannelse. For et par år siden blev jeg færdig uddannet Yin & Restorativ Yoga lærer, har taget en 8 måneder lang Pilates uddannelse og er lige blevet Yoga Nidra lærer fra august 2023.

Desuden er jeg uddannet sygeplejerske. Som sygeplejerske har jeg været ansat i retspsykiatrien, hjemmeplejen og på medicinsk sengeafdeling.

MASSAGEMETODEN JEG ER UDDANNET I:

Massageformen som jeg er uddannet i hedder “Medicinsk/Klassisk Massage” og er opbygget med inspiration fra bogen skrevet af Berit Heir Bunkan og Cathrine Melbye Schultz. Massageuddannelsen var en stor del af selve uddannelsen til bevægelsespædagog. Jeg blev uddannet i 2001, hvor 180 timer var udelukkende massagetræning og læring af massage. Derudover lå mange lektioner i anatomi, fysiologi, psykologi og kropsbevidsthed. Sidenhen er jeg uddannet sygeplejerske og ansigtszoneterapeut og har bred viden og erfaring med emner som krop, samtale, sundhed og sygdom. Massageformen kan både kan være blid og rolig, men såfremt der er behov for det, også aktiv, dynamisk og kraftfuld. Jeg bruger trigger punkter og akupressur punkter i min behandling. Ofte inddrager jeg elementer af zoneterapien.

ANSIGTSZONETERAPI:

Ansigtszoneterapi er baseret på et microsystem, ligesom du kender fodzoneterapi og øreakupunktur. Behandlingsformen virker ved, at jeg stimulerer zoner og punkter i dit ansigt, som har forbindelse via nervesystemet, blod og lymfekredsløb og meridianbaner til kroppen, kroppens organer og kirtler. Behandlingsformen er meget effektiv til behandling af hormonelle, emotionelle og muskulære problemstillinger. Psykiske ubalancer, som stress tilstande, søvnproblemer, angst og meget mere kan afbalanceres gennem denne metode. Metoden egner sig også til behandling af alle sygdomme der nedsætter immunforsvaret, og som led i genoptræning efter hjerneskader. Hvis du er i tvivl om dine symptomer kan afhjælpes med ansigtszoneterapi, så kontakt mig helt uforpligtende.